I’ll take a walk on the wild side
I går gjorde jeg et nyt, og meget inspirerende bekendtskab – i dag præsenterede jeg min træner for et nyt projekt. Det her! Bare 13 dage efter Cph Marathon, kaster jeg mig ud i Urban Evolutionrace, et 8 km langt løb, med 9 udfordringer undervejs – og det BLIVER udfordringer. Da jeg kiggede listen igennem, måtte jeg synke et par gange, ved tanken om at skulle klatre 6 meter op i et reb, 10 meters traversering, og udsigten til at skulle løfte/kaste en 35 kg tung ølfustage over 5 bomme i 160 cm højde – bare for at nævne et par stykker… Men jeg mærkede også noget andet end tvivl og usikkerhed; jeg mærkede pulsen stige og kinderne blusse, sommerfugle i maven og en kriblen i kroppen efter at komme i gang med træningen.
‘Fornuften’ blev ved med at melde sig, og tvivlen stillede spørgsmålstegn ved om det nu var en god idé, så kort tid efter maraton, om jeg overhovedet vil kunne gennemføre – om det nu alligevel var for stor en mundfuld, og om jeg nu igen var ved at gabe over for meget… Efter lidt skriveri frem og tilbage med Thomas, som er medarrangør på løbet, var jeg mere og mere tændt på idéen, og gik i seng med en beslutning om at deltage. Men også med en lille bitte stemme, der sagde, at måske tænkte jeg anderledes, når jeg vågnede igen.
Men jeg vågnede ikke til en ændret beslutning. Jeg slog øjnene op til en dag, hvor jeg fra starten var helt ‘høj’ ved udsigten til al den hårde og spændende træning, og udsigten til at lege med mine grænser (og begrænsninger!), på en ny måde. Den begejstring delte jeg senere på dagen med min træner, Anders, der synes det lød super fedt. “Send mig lige noget på det, så jeg kan se hvad det er du vil, så finder vi ud af hvordan vi skal sætte træningen sammen – det bliver ikke selve løbet, men udfordringerne, der bliver det hårdeste for dig. Men selvfølgelig kan du dét!” Sådan er Anders – der er ikke noget der hedder ‘det kan vi ikke’ , der er kun løsninger.
Jeg har tidligere skrevet om DUMME mål og SMARTE mål – og konstateret, at de DUMME mål nok mest er mig. Drømmende, Urealistiske, Motiverende, Modige og Ekstreme. Urban Evolutionrace er for mig både Motiverende, Modigt, lidt Ekstremt – måske/måske ikke Urealistisk, men ikke noget jeg bare vil Drømme om. Jeg gør det. Hvis du aldrig tvivler, så lægger du ikke barren højt nok. Det er flere år siden jeg hørte ordene første gang, på en spinningtime – og de blev hos mig, fordi de gav mening. Fordi jeg har brug for at prøve kræfter med mål der er liiiige ambitiøse nok, ind imellem. Det lykkes ikke hver gang, men jeg får noget særligt med, når jeg træner mod toppen – uanset om jeg når i mål eller ej.
Så tak, Thomas Dybro, for at dele din begejstring med mig og pirre min nysgerrighed! Nu bliver højdepunkterne i første halvdel af 2013 New Level Convention d. 26. april, Cph Marathon 19. maj, og Urban Evolutionrace 1. juni.
I’ll take a walk on the wild side – walk with me?
Full Speed Ahead 