Din krop belønner dig!

“Schhh… Kan du høre din krop takker dig?” Det stod der på ryggen af Marc’s t-shirt forleden, og det fik mig til at tænke på en dag for ca. et halvt år siden, hvor vi havde trænet hårdt fra morgenstunden, og bagefter kørt det sidste ud på spinningcyklen. Der stod jeg, dryppende af sved og rystende af udmattelse, og hunde-hamrende sulten. Og glad. “Skal du på arbejde nu?” spurgte Marc. “Ja, men jeg skal spise først! Og så må vi se om jeg falder i søvn ved skrivebordet senere, jeg er helt færdig… måske skulle jeg stå op resten af dagen – bare for en sikkerheds skyld…” var mit smågrinende svar. “Det gør du ikke, din krop belønner dig for det her, med 3 gange så meget energi som du har brugt. Mindst!” Og han havde ret. Det har han tit.

På et tidspunkt var det sådan en slags mantra for mig. “Din krop belønner dig”. Det gav mening, at når jeg trænede belønnede kroppen mig med overskud og energi, og masser af godt humør. Det gav mening, at når jeg spiste sund mad belønnede kroppen mig med god energi og en god følelse i kroppen. Til sammen belønnede træningen og den sunde mad mig med et vægttab og en lavere fedtprocent (!), som jeg trængte til dengang. Overskud. Energi, Godt humør. Mindre fedt på kroppen. Jo, det gav mening at kroppen belønnede mig, og jo mere jeg sagde det, jo mere mening gav det. Og jo mere jeg kunne se resultaterne, jo mere mening gav det. Og jo bedre jeg fik det, jo mere mening gav det. Og sådan kunne jeg blive ved… Jeg trænger ikke længere til at tabe mig, men den gode følelse, energien, overskudet og det gode humør vil jeg sgu ikke undvære! Derfor sørger jeg for at give min krop grund til at belønne mig hver dag – og så supplerer jeg ind imellem med noget mit nydelsescenter nok er alene om at bryde sig om, sådan skal det også være.

Når man mærker kroppens belønning – eller ligefrem kan høre den takke én (?!) – er det ikke spor svært at holde den gode stil, med sund mad og masser af motion, så kører det li’som lidt i ring. “Hvis jeg gør det her, får jeg mere energi og overskud – når jeg har mere energi og overskud, får jeg mere lyst til at gøre mere af det, der giver mig mere energi og overskud, og så…” …. fortsætter man jo, til man til sidst ikke kan holde op igen, fordi det pludselig ikke er hårdt arbejde at vælge løbeturen før sofaen, og gulerødder før chokolade is, men en livsstil. Og når det er det, er der plads til både sofa og chokolade is ind imellem (og et glas rødvin, og et par drinks, og popcorn til biograffilmen, og og og…) , og pludselig opdager man, at sofaen føles blødere og rødvinen smager bedre – det er det der sker, når man kommer i god form og lever sundt. Det er vel også en slags belønning? Eller hvad?