Not easy – but worth it!

For nylig så jeg det her citat, i en facebook status: “I never said it would be easy – I only said it would be worth it.” Omgående så jeg min træners ansigt for mig – ikke fordi det var Marc’s status, eller for den sags skyld ham der blev citeret, men fordi det er meget tematisk for den proces vi sammen startede i november 2011, og følger til dørs i sommeren 2012. Målet er det vi kalder “Et dramatisk look”, og i det ligger en skarpt skåret, spændstig og atletisk krop – med en god volumen på musklerne, og en ganske lav fedtprocent.

Fordi jeg tror jeg skal gå rundt og ligne en fitness model året rundt? Nej – det er hverken særlig realistisk eller særlig sundt. Hvorfor så? Fordi jeg er vanvittig fascineret af eksempelvis sådan en krop her

Er hun lækker, eller hvad?? Og har hun knoklet for det? Ja, og ja!

Ser hun sådan ud året rundt? Nej – og det kommer jeg heller ikke til. Måske kommer jeg slet ikke til at se lige så vild ud som hende her, men billedet er fedt at blive motiveret af.

Jeg er meget betaget af en atletisk krop, og stærke spændstige muskler, og den betagelse og fascination har gjort mig nysgerrig efter at mærke på min egen krop, hvad det er der skal til, for at opnå det look. Hvor langt kan jeg komme med træning og diæt – med hårdt arbejde, viljestyrke og fokus?

Men til syvende og sidst, handler det selvfølgelig om, at jeg vil have den lækre, stærke, spændstige krop – det bliver ikke nemt, men det bliver hver en tung gentagelse værd.

Siden midt i november har jeg skruet gradvis op for mit daglige kalorieindtag, og lagt træningen om, så der er fokus på at opbygge muskler.  Jeg har været i konstant kalorieoverskud, for det er nødvendigt, og så må jeg også leve med lidt mere fedt på kroppen – i en periode. Om et par måneder skifter vi spor, og så hedder det diæt og nyt træningsprogram. Undervejs kommer der updates på hvordan det skrider frem – og billeder, of course!

Historien begynder d. 9. januar….

Skriv en kommentar