Marathon

2011 bliver året hvor jeg løber mit første marathon. Det er en oplevelse jeg glæder mig helt vildt meget til, og der er sat nogle mål og taget nogle beslutninger, så nu er der kun en vej, og det er fremad. Frem mod 22. maj 2011 – Copenhagen Marathon. Og jeg kommer ikke til at gøre det alene, jeg starter 1. november, på Fitness dk’s nye Elite løbehold, der kort fortalt handler om målrettet marathontræning.

Det bliver et forløb på små 7 måneder, med fællestræninger, niveauinddelte træningsprogrammer, foredrag, events, skadeforebyggende træning, tests og løb, løb, masser af løb. I torsdags, d. 7. oktober, var jeg til infomøde om det her forløb, og jeg gik hjem med et sug i maven af glæde og forventning, bekræftet i den beslutning jeg allerede havde taget.

Det bliver hårdt arbejde, masser af viljestyrke – og det bliver sjovt! For instruktørerne er både dygtige og søde, og de andre på holdet vil det garanteret ligeså meget som mig, og derfor har vi alle muligheder for at få et unikt fællesskab ud af det. Jeg glæder mig meget til at lære dem at kende, til det hårde arbejde (ja, sådan er jeg jo..) og til at skrive: Line Bornemann – Marathonløber, på visitkortet d. 22. maj 2011

Vil du følge med, på vejen mod mit første marathon, så er det her det foregår. Der er kun én vej: fremad – og det er FSA!

Skriv en kommentar