Der kan være langt fra had til kærlighed – meget langt!

Brysttræning kan også styrke skulderen - Marc finder løsninger på det hele!

Men ikke nødvendigvis uoverkommelig langt. Især ikke hvis man har en træner som Marc – den mand vil bare ikke give op! Så nu er der ting jeg har afskyet og frygtet at træne, som jeg i dag elsker – hvordan det så ellers er gået til… Jeg har samlet et par highlights til dig.

 

Skuldertræning – AAAVV!
Det var et mareridt og måske den muskelgruppe jeg nogensinde har hadet at træne allermest – nogensinde! Det gjorde ondt, på den ufede måde, især i den højre, og så skal man selvfølgelig lige tænke sig om. Man skal ikke lade være med at træne den muskelgruppe, bare lige overveje hvordan. Ser man lige et øjeblik bort fra det, så var det også en helt igennem ufed følelse at være så svag, at selv den letteste vægt maskinen kunne levere, var tæt på umulig for mig at flytte. F*ck jeg havde lyst til at løbe langt væk, da jeg så Marc’s overraskede udtryk. Hvis mine kinder ikke var røde i forvejen, så blev de det! Og det var ikke kun af anstrengelse…
Så hvem skulle have troet, at skuldertræning i dag er noget af det jeg elsker allermest, og kan glæde mig til i flere dage, når jeg kigger i træningsprogrammet?! Ikke mig – men så igen, der var så meget jeg ikke troede for bare et halvt år siden.

Men hvordan rykkede det sig? Det lyder måske tosset, men faktisk droppede vi helt skuldertræningen i nogle måneder. Det ville jeg jo tro, var det værste man kunne gøre, men det var det ikke. Man kan nemlig godt træne en muskelgruppe sekundært. Al den brysttræning jeg har lavet, har nemlig været med til at styrke min skulder, og sådan set trænet skuldermusklen, uden at gå direkte i. Så da vi endelig kom i gang med skuldertræningen, var det uden smerter og på en måde så jeg rent faktisk kunne flytte lidt vægt. Og så var det jeg opdagede at min skulder faktisk var ved at tage form – og SÅ blev det sjovt!

 

Triceps – arh satme!

Skal vi træne triceps? Pis! Jeg mener det – PIS! Er der en muskel jeg nogensinde har været svag i, er det nok triceps – så på hadelisten er den tæt på at overhale skulderen indenom. Læg så oveni, at den i starten var usynlig (ja, usynlig!), så når jeg trænede triceps måtte Marc sætte fingerspidserne på, for at konstatere, at der var noget der arbejdede inde under fedtet. “Ja, den arbejder som den skal”. Nå, dog! Jeg kunne have hamret ham én (som ville have gjort mere ondt på mig end på ham, fordi jeg med mine svage arme ikke ville kunne mønstre styrke nok til at komme i nærheden af at slå hårdt nok til at han kunne mærke det!), i stedet bed jeg tænderne hårdt sammen og knoklede videre.
Bingovinger. Det kaldte Marc det i starten. Jeg blev sur på ham når han sagde det – selvom det blev sagt med et velmenende smil. Bingovinger! Jeg skal give dig bingovinger – idiot! Men jeg blev jo tilsvarende lykkelig den dag han sagde, at han kunne se mine triceps. Det var en dag jeg havde lokket ham til at snuppe en del af træningen på Kastellet – noget med intervalløb og lidt styrkeøvelser på græsset. Der lå jeg i solen, med armene strakt frem foran mig, og lavede maveøvelser, da han ud af det blå sagde, at nu kunne han godt se at min fedtprocent begyndte at gå ned, for mine triceps var blevet synlige. Hold nu kæft, hvor jeg begyndte at glo på den lille muskel i spejlet, efter det! Og Marc, ham tilgav jeg for alle de gange han havde brugt ‘the b-word’.

Jeg kan måske ikke sige, at jeg ligefrem elsker at træne triceps nu, men jeg hader det ikke længere – det går dog stadig bedst, når Marc er med… Kan man sige, at han provokerede mine bingovinger væk? Ja, det kan man vel godt.

Fly i kabel – ukontrolleret og opfundet nede i helvede…
Nøj hvor var det ubehageligt i starten! Ikke fordi jeg ikke kunne rokke den ud af stedet, eller det var pinligt i samme grad som med skulder og triceps, at jeg var så svag, men fordi jeg var helt ude af stand til at udføre den øvelse bare nogenlunde kontrolleret. Tværtimod. Faktisk stod jeg der som en anden idiot, med ukontrolleret flagrende arme og en stresspuls lige omkring 798.

I dag elsker jeg den, og det er for det meste en af de brystøvelser jeg vælger, når jeg træner alene – så kan man jo undre sig lidt over hvordan det skete… Så jeg spurgte Marc forleden, om hvordan det lige var gået til. ”Øvelse”, lød det korte svar. Ja, det er vel rigtigt… jeg har kæmpet så meget med de sk*** kabler, og det var så det der skulle til – det føles fedt, når man endelig kan noget der engang var enormt svært. Og selve bevægelsen i øvelsen kan jeg godt lide, nu hvor jeg kan udføre den kontrolleret. HA! Og så kan jeg tage 5 gange så meget vægt på nu, som jeg kunne i starten – det opdagede vi forleden. Jeg blev lidt overrasket, Marc blev lidt imponeret – og jeg blev lidt stolt.

Morgenmad – det tror jeg vist ikke!
Den falder så lidt udenfor, for morgenmad er jo ikke en slags træning. Jeg tager den alligevel med, for den har vist sig at være helt utrolig vigtig for min træning, og for alt faktisk…

Da jeg begyndte at træne med Marc spiste jeg ikke morgenmad – ikke inden træning i hvert fald. Jeg havde alle mulige undskyldninger for, og forklaringer på, hvorfor jeg ikke gjorde det – den ene dårligere end den anden.

1. Jeg er ikke sulten lige når jeg vågner.
– meget muligt, men det er bare tilvænning. (Og det er det faktisk – der gik ikke en uge før jeg ikke bare havde vænnet mig til at få morgenmad, men også var begyndt at glæde mig til det, og synes det var fedt at jeg havde mere energi til træningen!)

2. Jeg får ondt i maven hvis jeg spiser lige inden jeg skal træne.
– så lad være. Spis på vej til træning, eller inden du tager hjemmefra. Og det kommer nok også an på hvad du spiser – der er jo ingen der har sagt, at det skal være en stor skål havregrød. Vælg noget der ikke ligger for tungt i maven. (Ja… det var nok også mest indbildning, for hvem får ondt i maven af at spise en banan en halv time inden træning?)

3. Jeg kan altså ikke spise noget tidligt om morgenen – det glider li’som ikke ned.
– så blend din morgenmad. Efter træning spiser du yoghurt naturel med müsli og frugt, hvis du blender det, er det en smoothie. Kan du drikke om morgenen, kan du også få morgenmad. (Tjek!! Det morgenmadsråd giver jeg videre til alle der gider høre det – det er toppen!)

4. Jeg står i forvejen op kl. 5:00 når jeg skal træne inden arbejde, jeg kan altså ikke stå meget tidligere op!
– de 5 minutter overkommer du nok! Det tager ikke længere tid at blende en smoothie, og du kan drikke den mens du går og pakker din træningstaske. (Det er rigtigt, det tager faktisk ikke længere tid at hælde havregryn, yoghurt, bær/frugt og vand eller mælk op i en blender og køre det hele sammen. Jeg bruger en kande og en stavblender – super nemt og hurtigt at gøre rent også! Så det er heller ingen undskyldning at det er besværligt eller tidskrævende.)

I dag vil jeg simpelthen ikke undvære min morgenmad – jeg går ikke ud af døren uden. Jeg eksperimenterer i øst og vest og har varieret mine smoothies i alle mulige – og umulige – afskygninger. Nogle af dem kan du læse her på siden (Kosten -> Opskrifter -> Mine smoothies).
Så nu har jeg mere energi til morgentræningen, og kan gå mere til den. Og fordi jeg har fyldt på inden træningen, er jeg heller ikke ved at crashe bagefter – og dermed heller ikke lige så tilbøjelig til at kaste mig over hvad som helst, fordi blodsukkeret er i bund.

Vi har jo nok alle sammen noget vi er mindre vilde med at træne end andet – eller noget vi bare hader så meget at vi faktisk springer det over, hvis vi kan finde en undskyldning der er dårlig nok. Og kan det være en overvindelse af de helt store at tage kampen op med det alligevel? Åh jo! Men gør det. Jeg lover at følelsen når det hele vender, er besværet værd. Og hvis du ikke kan gøre det selv, så få nogen til at hjælpe. Det kan være en personlig træner, en anden træner eller instruktør, eller måske en træningsmakker. Bare ikke give op – hvis jeg kan komme til at elske skuldertræning, er alt muligt – ALT!