“Du har løs hud på ryggen…” !?!?!?!

Konditionstræning og mere konditionstræning...

Nu er jeg normalt ikke noget sart menneske, og jeg lider heller ikke af overdreven forfængelighed når jeg træner – slet ikke når det er med Marc, det kan alligevel ikke betale sig, han ser jo alt, tydeligvis… Hver en bule der ikke burde være der, hver en muskel der skal være der, hver en grimasse der afslører hvor meget jeg kæmper, og alle de steder jeg folder underligt. Han ser alt. Sådan føles det i hvert fald. Så jeg har for længst fundet fred med at jeg ikke skal være lækker mens jeg træner. Men derfor er der vel alligevel grænser for hvad mit ego kan klare!

Jeg har tidligere været inde på, at han kan være både provokerende og pisseirriterende, og at han har sin helt egen måde at sige tingene på. Og det har selvfølgelig sin charme – om ikke andet, så virker det.

“Jeg kan se at din fedtprocent er gået ned…” “YES!” når jeg lige at tænke… “… du har løs hud på ryggen.” WHAT?! Hvad sagde manden? ‘du har løs hud på ryggen’ – det stod han ikke lige og sagde til mig! Men det gjorde han. Og som det mest naturlige i verden talte han videre om fedtprocenter og væskeindholdet i kroppen og huden der lige skulle have tid til at følge med, når man tabte sig så meget og så hurtigt, og at jeg gjorde det rigtige med al konditionstræningen, så det skulle nok komme. Jeg stod bare og måbede…

Men sådan er det med Marc – det er sandheden der kommer frem, og kan man ikke tåle den, så skal man nok ikke trænes af ham. “Sandheden” – sagde jeg det? Det er måske lige ensidigt og unuanceret nok… Sandheden set gennem Marc’s øjne… brugbart… Men “ærlighed” er nok i virkeligheden det ord jeg leder efter, og det siger i virkeligheden også en hel masse om forholdet mellem os.

For ærligheden er en vigtig forudsætning for de resultater Marc og jeg skaber – hvis han ikke er ærlig og ligefrem, både når det er godt, og når der er noget der skal blive bedre, så kunne jeg ligeså godt træne selv og gætte mig frem (den model har jeg prøvet, og det nåede jeg ikke så langt med!). Og hvis jeg ikke er ærlig omkring hvad jeg synes er svært, kedeligt, godt eller slemt – og om hvor mine virkelige udfordringer er, hvornår jeg har en dårlig dag, og hvordan jeg prioriterer den tid der går mellem vores træninger, og om hvad jeg spiser – altså om det hele, basically! – så giver jeg ham ikke meget at arbejde med, og så kunne jeg også ligeså godt træne selv. Så ærlighed er en forudsætning, og det trives vi godt med, begge to.

Så “løs hud på ryggen” går ind under samme kategori som “bingovinger”, selvom Marc ikke brugte det bevidst provokerende, som han gjorde med ‘the b-word’ – for det blev endnu en ting jeg ‘satme skulle af med’. Det er ikke blevet kommenteret siden, måske er det et godt tegn…

Lige for tiden bruger jeg en hel del energi på at træne mave….

Comments
One Response to ““Du har løs hud på ryggen…” !?!?!?!”
Trackbacks
Check out what others are saying...
  1. […] så absolut ingen synlige muskler. På et tidspunkt forsvandt så en del af fedtet, og så var det ‘den løse hud’ kom ind i billedet…. Det var i efteråret. Nu er vi så her, adskillige timers hårdt arbejde […]



Skriv en kommentar