Neurotisk? Eller bare velforberedt?

Det rykker tættere på – Copenhagen Marathon 2011…. 61 dage. Fra nu. Forberedelserne har været i gang siden efteråret, da jeg meldte mig på Fitness dk’s Elite Løbehold. Eller faktisk er det længere tid siden, for allerede i foråret, da løbeholdene i ‘mit’ center startede, var jeg i gang med at tænke på maraton – jeg troede måske bare ikke det var i år… Men der var så meget jeg ikke troede dengang, det har vi været inde på. Første stop var halvmaraton i efteråret – det måtte jeg droppe på grund af en skade. Men jeg kom mig så hurtigt, og intervaltræningen på løbeholdene og den effektive træning med Marc, havde styrket mig så meget, at jeg var kommet i så god form at jeg besluttede mig for at det skulle være. Så det blev det.

Til at starte med var det bare fedt. Fællestræninger med eliteløbeholdet og nye spændende træningsprogrammer – og et nyt ambitiøst mål at løbe efter. Helt så festligt blev det nu ikke ved med at være, for af flere grunde kom en del af min maratontræning til at foregå alene og på et løbebånd. Det er der en mental udfordring i som jeg ikke var forberedt på. Jeg elsker at løbe og jeg elsker at træne, men at stå på et løbebånd 5-6 gange om ugen… lad os bare sige, at det er ikke lige skide sjovt hver gang. Så har jeg ikke sagt for meget. Men med Marc’s hjælp blev det nemmere at holde træningsprogrammet og blive ved med at forbedre mig. Han hjælper mig med at planlægge træningen i en helhed, med udgangspunkt i løbeprogrammet. Han hjalp mig med at holde hovedet højt, da jeg jeg i en kort periode havde lettere vejrtrækningsproblemer, som påvirkede træningen i en grad der fik mig til at gå lidt ned med flaget. Og han forstår min lidt nørdede tilgang til forberedelserne af mit første maraton.

Så nu foretager vi småjusteringer i energisammensætningen i min daglige kost, kigger på kosttilskud der skal optimere den carbo-loading jeg skal prøve af i god tid, så jeg ved hvordan min krop reagerer – og vi tænker over alternativer til ‘luk øjnene når det gør ondt’ for det skal nok blive nødvendigt at have noget at finde frem, når de andre ressourcer er brugt op, når hjernen begynder at lede efter undskyldninger for at stoppe eller sætte farten ned. Når jeg skal overvinde mig selv og krydse mine grænser.

Derudover er jeg i gang med at afprøve noget syreneutraliserende håndkøbsmedicin, fordi jeg ved at jeg jævnligt er udfordret af mavesyre der løber op i spiserøret når jeg træner hårdt (nej, ikke et almindeligt surt opstød – mavesyre der brænder hele vejen op gennem brystkassen). Jeg har ikke gået i stiletter i flere måneder (på nær de 3 timer jeg sad og så lækker ud til en fest for et par uger siden…), for at spare knæ og ankler for belastningen. Jeg har ikke rørt alkohol de sidste 2 måneder – overhovedet! – før det, havde det været begrænset til et minimum i over et halvt år. Og jeg er, mere end nogensinde, fokuseret på at få mine 8 timers søvn hver nat.

Der er dem der mener, at jeg er neurotisk. At jeg overdriver. At jeg ‘da skal slappe lidt af’… jeg er jo ikke eliteløber. At jeg er snæversynet og kun tænker på min træning. At jeg er fanatisk. At jeg er en kontrolfreak. Selv mener jeg, at jeg er velforberedt.

Og hvorfor skulle jeg ikke gå all in på noget der virkelig betyder noget for mig? Hvorfor ikke give min krop og min psyke de optimale betingelser?

Jeg vil ikke stå d. 22. maj klokken 9:25 og føle mig uforberedt. Og det må godt koste noget at nå sine mål.