Fra ‘helt almindelig torsdag’ til ‘ny pr dag’

Som for mange andre løbere, er tiden på en given distance noget jeg går op i, og hver gang jeg har sat ny personlig rekord, er det noget jeg har brugt tid på at sætte mig op til, og forberede mig på – fysisk og mentalt. Datoen har været besluttet lang tid i forvejen (nogen gange taler vi måneder), og dato og mål meldt ud til Gud og hver mand.

Deeet var så ikke tilfældet den her gang – torsdag d. 21. oktober 2010. Faktisk skulle jeg have trænet noget helt andet den dag – jeg skulle have været til spinning fra morgenstunden, med efterfølgende cardio og coretræning. Det blev det ikke. Flere gange i løbet af ugen blev træningsplanerne ændret – det kan du læse om her – og den her dag besluttede jeg mig så for at sove længe og tage ind og løbe på bånd, snuppe en tur på stepperen og træne core. Som sagt, så gjort.

Så jeg startede med at varme op i roligt tempo, 6 minutter på båndet. Stoppede det helt, fødderne ud til siden, hvor jeg stod stille mens jeg skruede op for hastigheden, til det ønskede udgangspunkt. På med mig, og så afsted. Jeg kunne hurtigt mærke, at jeg havde gode stænger den dag, så jeg tog en hurtig beslutning om at gå efter 10 km under 50 minutter. Det havde jeg ALDRIG været ned på før! Min hidtil hurtigste, var 53:09, d. 26. september, inkl. et par korte gå-pauser med krampe i mavemusklerne – det var Friløbet.

Alt er anderledes på et løbebånd. For det først er det indendørs, så der er ikke for meget skarp sol, for meget modvind, for mange mennesker der zig-zag’er ind og ud mellem hinanden, eller for meget eller for lidt af noget andet. Der er dig og løbebåndet, end of story. Og så hjælper løbebåndet altid lidt – på en eller anden måde følger man jo med båndet, så man har ikke pludselig sænket farten uden at bemærke det – og det giver lidt fremdrift.

Okay, så jeg fik lidt hjælp. Hjælp fra løbebåndet; hjælp fra bevidstheden om, at min træner hårdnakket havde påstået, flere måneder tidligere, at jeg godt kunne klemme tiden ned under de 50 minutter; hjælp fra viljestyrken – og fra udsigten til at imponere både mig selv og min træner en lille smule. Ja, jeg fik hjælp, men benene skulle stadig arbejde med, og det gjorde de.

49:10 – det er min bedste tid på 10 km lige nu. Og den er jeg stolt af – så meget, at inden jeg steg op på stepperen, smuttede jeg lige ud og sms’ede min træner. Hvis han ikke skulle være den første til at vide det, hvem så?

Jeg er stadig pænt meget på toppen over det, selvom det er flere dage siden, og jeg er så klar til at starte op med Elite løbeholdet i fitness dk – Copenhagen Marathon, jeg er der lige om lidt! Eller… om 7 måneder…