Diet-High – and Low….

Efter de første par uger i diet-heaven, gik det pludselig drastisk ned ad bakke – all over the place! Søvnmængden – og ikke mindst søvnkvaliteten (!!) – styrtdykkede, i takt med at antallet af hovedpiner steg og steg, energiniveauet raslede ned, fordøjelsen blev… ehmm.. udfordret…, og præstationen i træningslokalet… blev derefter. Dårlig søvn, manglende energi, ringe træningsudbytte. Så jeg justerede i træningsprogrammet og det hjalp lidt på overskuddet. Det var en hård uge – eller ca halvanden, nærmest – så det var med at holde tungen lige i munden og se fremad. Fokus på målet. Nånå, bare ‘fokus på målet’ – super nemt! Eller hvad? Det synes jeg egentlig ikke det var, men jeg havde så heller ikke forventet at det ville være ‘like a walk in the park’ at være på diæt. Der vil komme dage hvor euforien ikke vil tage en ende, og der vil være dage hvor det er okay svært at holde humøret højt, når trætheden melder sig, blodsukkeret er lavt og maven knurrer. Det sidste bliver nu ikke det værste, for sultfølelsen er langt nemmere at deale med, og abstrahere fra, end følelsen af at være proppet og overmæt.

Det er en rigtig spændende oplevelse, det her diæt forløb. Spændende at mærke hvordan kroppen reagerer, hvordan den forandrer sig og hvad den gør for at tilpasse sig – og hvor god den er til det. Det er fantastisk motiverende at se resultater så hurtigt, men også stof til eftertanke. Jeg ved jo godt, at denne 3 måneders diæt ikke er sund for kroppen, og skulle jeg glemme det, i begejstringens rus over den faldende fedtprocent og den slankere talje, og de mere markede arme og lår – ja, så er der jo det faldende energiniveau og hovedpinen til at minde mig om, hvorfor det nok ikke ville være skide smart at gøre det i en længere periode. Jeg forventer ikke at være kronisk træt og dopet på Panodil fra nu og til slutningen af juni, når diæten er slut, men om få dage sætter vi det daglige kalorieindtag yderligere ned, og det samme igen om endnu en måned – og en af konsekvenserne ved det, er naturligvis, at energien hurtigere slipper op. Det accepterer jeg – det er en del af det. Jeg er jo nysgerrig efter at se resultatet om to måneder – det her handler om oplevelser, eksperimenter og erfaringer, men også om at ville se resultater. Også om at ville være over gennemsnittet strandlækker. Og om at få trukket nogle år fra min virkelige alder, når jeg i juni får lavet en body age test. Hvor langt kan jeg nå? Hvor langt kan jeg gå? Det ved vi om to måneder.

Skriv en kommentar