Post diet body in balance

Er der et liv efter en diæt? Et liv i balance, og med en sund og lækker krop? Eller bliver det hele bare grovæderi og ophobning af fedt og væske, for ‘pyha nu er det overstået’…? Ja, det er der – hvis man tænker sig lidt om. For er det fristende at kaste sig over en kæmpe stor spand med is? Kaskader af pasta med pesto og ost? Utrolige mængder af oksekød, fed fisk og BRØØØØØD!!??  Ja, gu’ er det da fristende. Og mange gør det, og accepterer konsekvenserne af det, for så at gå i gaining-mode, efterfulgt af ny diæt… igen… og igen… For fitness atleterne er det jo et spørgsmål om at der er en konkurrence der venter på dem – derfor skal der gaines og cuttes. For alle os andre – mere eller mindre helt almindelige motionister, er det nok ikke bedste bud på en balanceret livsstil, med en sund, fit og veltrimmet krop, som  mange af os jo stræber efter.

Men når det så er sagt, tilbage til spørgsmålet: er der et balanceret liv, med en sund og lækker krop, efter en diæt? Ja, for mig er der. Men det har krævet noget tilvænning for kroppen, og den er ikke helt på plads endnu – der er stadig fødevarer jeg ikke har kastet mig over. Det kommer, efterhånden. Sammen med Marc, lagde jeg en strategi, for hvordan det skulle lykkes, så jeg ikke bare ‘svulmede op’ på rekordtid, og ville stå med en følelse af at have smidt det hele på gulvet. Strategien var egentlig ret enkel: gradvis tilvænning til øget energiindtag, gradvis tilvænning til alle de fødevarer jeg ikke havde fået i lang tid. Jeg startede med noget af det jeg havde savnet mest, og som min krop altid har haft et godt forhold til: yoghurt/skyr, havregryn og frugt. Så kom groft brød (uhmm, mine hjemmebagte boller), lidt is, lidt ost og lidt mælk. I den første uge. Og så de 3 glas champagne i slutningen af ugen, der fik min krop til at gå lidt amok (!!).

Det lyder ikke voldsomt, vel? Men fordi min krop havde været uden det, i relativt lang tid, reagerede den naturligvis på det, og det gjorde den med en noget forstyrret fordøjelse, som først nu – næsten 3 uger efter – er ved at være normaliseret. Voldsomme ‘anfald’ af nattesved. Vi taler her om, at jeg kunne vågne om natten, badet i sved, i en grad så jeg måtte skifte nattøj og nogle dage sengetøj, og havde hår så vådt, som var jeg lige stået ud af badet. Hævede fingre, ankler og øjne – på grund af væskeophobning i kroppen. Det sidste kæmper jeg lidt med endnu, men den voldsomme nattesved, lader til at være på retur. Den har typisk indfundet sig, efter en aften med lidt for meget kulhydrat – enten i form af pasta, lidt for meget brød, eller dage hvor jeg har fået lidt is eller slik. I går aftes, spiste jeg både is, og måske liiiige i overkanten af hvad jeg ellers ville indtage af brød, men har kun svedt en smule i nat. Fingrene og anklerne – og øjnene (det ser altså åndssvagt ud!!), er lidt hævede, men ikke så slemt som for bare en uge siden.

Jeg har så småt taget hul på den fede fisk og pastaen, og i næste uge vil jeg prøve mig frem med lidt oksekød – og måske et enkelt glas vin, hvis jeg kan finde en der vil nyde det sammen med mig.

Det kræver naturligvis en vis grad af selvkontrol, at holde igen, efter en periode med afsavn, men for mig har det været dejligt, bare at få en portion skyr, med friske bær og ruggryn. At kunne bage mit eget lækre brød – OG INDTAGE DET, med fornøjelse. Og ikke mindst det at mærke energien komme tilbage i kroppen, og overskuddet vende tilbage. Den energi og det overskud, gør at jeg nu kan være mere frisk, til en dag der måske byder på flere timers undervisning på cykel (spinning), et par timers receptionsvagt, min egen træning, og en omgang hygge med en veninde. Under diæten havde sådan en dag været en hård kamp – eller slet og ret umulig at komme igennem. Det går bedre nu, og det nyder jeg i fulde drag.

Ja, så er der lidt væske i kroppen, og der er nok også kommet en smule mere fedt på, men gør det nu noget? Jeg synes det faktisk ikke. På de allersidste dage i diæten, og de første par dage efter, var jeg sgu lidt skrællet at se på, for at være helt ærlig. Jeg har hele tiden sagt, at når diæten var slut, skulle balancen findes, så jeg kunne blive det jeg gerne ville: et fit og lækkert forbillede, for helt almindelige piger og kvinder. Jeg vil ligne en pige der træner – ikke en pige der har spist for lidt, i for lang tid.

For ganske nylig, fik jeg så med al ønskelig tydelighed serveret, at det er præcis det jeg er. Jeg havde en nogen-og-tyve-årig pige til træningsvejledning. En almindelig slank og køn pige, der lige var vendt hjem efter et længere ophold i udlandet, hvor hun havde trænet regelmæssigt – primært aerobic- og bodypump-lignende hold. Nu var hun kommet hjem, og ville gerne i gang med at træne i fitness dk, hvor jeg arbejder, og vi skulle have sammensat et træningsprogram til hende, der kombinerede styrketræning og cardio. Hun var også meget interesseret i at få gode fornuftige kostvaner, men også meget ærlig omkring, at hun faktisk vidste for lidt om hvad det indebar. Så vi fik en snak om kost, om hvilke hold hun kunne tænke sig at bruge, og hvilke hun ville have særlig gavn af at kombinere med styrketræningen, og om hvordan det hele sådan i grove træk, kunne passes ind i hendes hverdag, så det blev en del af det liv hun gerne ville leve, og hun samtidig kunne nå det mål hun havde, om at komme i god form, blive ‘strammet lidt op’, og måske få smidt nogle få kilo. Da vejledningen var slut, og jeg sagde pænt farvel, og ‘jeg håber du bliver glad for dit program, tag fat i mig hvis du ellers har spørgsmål, jeg er jo tit i centret’, sagde den søde og storsmilende pige, at hun var sikker på det ville blive godt, og at nu havde hun jo et forbillede – mig. Hun ville gerne komme til at ligne mig. 

Det er sikkert unødvendigt at fortælle, hvor glad, stolt – og lidt rørt – jeg blev. Helt sikkert er det, at hun bekræftede mig i, hvad der er vigtigt for mig – i mit arbejde, og i mit liv som helhed.