Lyt til din krop, den vi dig kun det bedste

Sådan blev uge 42 planlagt om og om og om og….

For man skal lytte til sin krop. Og endnu vigtigere, respektere sin krop – det er det mindste man kan gøre. Mig? Jeg bilder mig ind, at jeg er god til det, men sandheden ser nok lidt anderledes ud, hvis jeg skal være helt ærlig. Nogen gange i hvert fald.

Sagen er nemlig den, at jeg ind imellem godt kan være slem til at overhøre kroppen, når den vil fortælle mig, at den gerne vil restituere lidt længere mellem to træningspas. Jeg elsker jo at træne, og så kan det godt være svært at geare ned. Eller bare tage en lidt længere pause end man havde tænkt sig. Dertil kommer, at jeg kan blive så fokuseret på mit træningsprogram, at jeg glemmer, at min krop måske en uge har brug for noget andet, end det der lige var planlagt. Måske har jeg sovet dårligere en nat eller to, måske har jeg haft lidt meget om ørerne, eller måske noget andet, og så er det ikke sikkert, at kroppen har det så godt med den planlagte træning – selvom det til forveksling ligner det fra sidste uge, eller for 3 uger siden, hvor det fungerede fint. Og så er det altså en god ide at justere lidt. Det er jeg ikke altid så god til.

Men i den her uge har jeg faktisk været meget god til det – ros til mig. Jeg har lyttet, når kroppen bad om lidt længere restitutionstid, og givet den det. Jeg har ikke trænet mindre end planlagt, jeg har bare planlagt om og skiftet ud. Jeg har sågar aflyst 2 hold jeg var booket på, for at gøre noget andet, på andre tidspunkter. Og jeg har gjort det helt uden at føle mig snydt for noget – jeg får jo dækket mit behov alligevel, og kan endda mærke, at kroppen kan mere, fordi den har fået lov til at samle de kræfter den skal bruge – for dels at kunne blive stærkere, og dels at kunne gøre det jeg beder den om, når det går løs igen.

Hvorfor nu pludselig dette behov for at lave så meget om i ugens træningsprogram? Uden tvivl fordi jeg kørte rigtig hårdt på i sidste uge, og især fredag og lørdag. Fredag med 4 timers hård træning, fordelt på 2 træningspas med kun nogle få timers pause imellem, og lørdag med 3 timer på spinningcyklen, til et brag af en spinning-marathon event i fitness dk i Adelgade – med 2 uhyggeligt skarpe og benhårde instruktører skulle jeg hilse og sige! Respekt – dem vil jeg være. Men altså, det er jo hårdt for kroppen, og den havde godt af pausen søndag, hvor jeg efter min kloge træners anbefaling, nøjedes med at gå en tur, i en times tid, og få lidt luft – og få løsnet lidt op i benene.

Mandag var der så lagt op til fuld smadder fra morgenstunden igen – 1 times styrketræning og 1 time på stepmaskine, og om aftenen 30 minutter på stepmaskinen igen og 30 minutter på indendørs løbehold, med kraftig stigning, temposkift, baglæns løb med stigning og temposkift (ja, det er hårdere end det lyder, prøv det selv!), og til sidst 6 spurter af 30 sekunders varighed, med alt hvad vi havde tilbage i ben og lunger. Jeg kunne seriøst godt mærke fredagens og lørdagens strabadser, og tog mig selv i at blive lidt forundret over det. Jeg mener, hvad havde jeg egentlig forestillet mig? At fordi det var en ny uge, så var der fyldt op på styrke og ressourcer igen? Ja. Det var nok det jeg havde forventet – og det gør jeg ind imellem.

Det er lidt flovt at sige det – jeg mener, jeg er en voksen kvinde, forholdsvis godt begavet, og med mere viden om træning og hvordan det påvirker kroppen, end mange andre danskere (ikke fordi jeg er uddannet i det, eller på anden måde ekspert, men fordi jeg går så sindssygt meget op i det, og suger til mig af andre kloge menneskers viden) – og alligevel kommer det ind imellem bag på mig, at ‘mandag’ ikke uden videre kan oversættes til ‘nu er det en ny uge, nu kan du bare køre på igen, for der er ladet fuldt op på batterierne’.

Jeg nåede da heller ikke længere end til tirsdag aften, hvor jeg kunne mærke, at selvom jeg havde holdt mig til 1 times spinning, 15 minutters coretræning og 30 minutter på stepmaskinen, om formiddagen, så var kroppen stadig så mærket, at længere pause end til onsdag morgen kl. 6:30, ville være en god idé. Så jeg aflyste pump og stepmaskine onsdag morgen, og konverterede det til styrketræning og stepmaskine inden aftenens spinningtime. Og helt uden at føle mig snydt.

I morges skulle jeg have været til spinning kl. 6:30, med efterfølgende 45 minutter på stepmaskinen og 15 minutters coretræning. Og jeg ville løbe en tur i aften. MEN, i går aftes fik jeg så at vide, at min træner har en spinningtime lørdag formiddag, og den vil jeg vildt gerne køre med på, for hans spinningtimer er noget af det jeg kan gå og glæde mig SÅ meget til. Men å-åhh… nu skulle jeg jo løbe lørdag – hvad så?? Så planlægger man bare om – det sker der ikke spor ved. Så jeg aflyste spinning i morges, bookede mig på timen lørdag, og planlagde løb, stepmaskine og coretræning her til morgen. Men så i hvert fald uden løbetur i aften, den kommer jeg til at mangle  – hmm… et hurtigt blik på resten af ugens træning fortæller mig, at det vist ikke er en katastrofe, så det går nok.

Så skulle man jo tro, at jeg havde trænet her til morgen. Nej. Jeg mærkede lige efter engang, og det var ret tydeligt, at spinningtimen og tiden på stepmaskinen i går, stadig sad tungt i kroppen. I dag er der fuld frihed i kalenderen, så helt helt uproblematisk blev der planlagt om – IGEN! Jeg brugte i stedet god tid på at spise morgenmad og tager træningen senere på dagen. Ingen tvivl om, at jeg kommer afsted, men det bliver når kroppen melder klar. Så i dag roser jeg mig selv. Og tager en kop kaffe til.

Nu er der som sagt fuld frihed i kalenderen i dag, og så er det jo nemt at være fleksibel i forhold til planlægningen. Havde det været en 9-17 arbejdsdag, eller en dag med andre skemalagte aktiviteter, havde jeg så stadig lavet om på planlægningen? Jeg ville så gerne bare kunne sig ja, helt uden at tøve, men det ville jo være løgn, for der ville være dage hvor jeg ville gøre det, og dage hvor jeg ville kæmpe mig afsted til spinningtimen kl. 6:30.

Der er kæmpe stor forskel på at være lidt træt og ugidelig – og finde på undskyldninger for ikke at komme afsted (det lider jeg ikke så meget af) – og på at have trænet så hårdt, at kroppen trænger til en længere pause end du havde kalkuleret med. Så pas din træning, med respekt for din krop – det vil den belønne dig for. Jaja, det er jo bare en opfordring – du bestemmer selv.