6 kilo (fedt) senere…

Nu er det lige over en måned siden jeg startede på min diæt, og jeg har netop taget hul på fase 2, i denne uge. Og jo, jeg holder da øje med spejlet og tallene undervejs, men intet taler et tydeligere sprog – eller råber sandheden højere – end fotos. Så jeg har haft Thinna med til træning igen – og en tur i Kongens Have, i det dejlige solskin – og Thinna havde vanen tro, sit kamera med. Det kom der forskellige lækkerier ud af, og de er samlet her. Men først vil jeg bede dig lægge mærke til disse to billeder – samme motiv, taget med en måneds mellemrum – bemærk kinderne (!!)…

 

 

 

 

 

 

 

På den her første måned er der røget 6 kg – og målingerne siger, at det er fedt. + – et par hundrede gram, for selvfølgelig svinger væskebalancen også, men vigtigst er det, at der ikke ryger for meget muskelmasse, og den er jeg heldigvis god til at holde på, indtil videre. Den del af det skal nok blive udfordret endnu mere, efterhånden som vi kravler nedad i dagligt kalorieindtag, men diæten er jo ikke en statisk størrelse, det er en process af løbende tilpasninger, der skal sikre at resultatet bliver optimalt. Det samme gælder træningen, og den meget oversete, men utrolig vigtige træningsfaktor: restitutionen. Som udgangspunkt er der ikke noget der hedder helt træningsfri dage, mens det her diæt-cirkus står på – i hvert fald ikke i denne fase – men hvis der skal præsteres ved hvert træningspas, er det ind imellem nødvendigt at lægge intensitetsniveauet så lavt, at det ikke kan kaldes reel træning, men nærmere aktiv restitution – og nogle dage er der simpelthen kun tale om en meget let løbetur. For hvis jeg ikke når at superkompensere, eller endnu værre; ender med at gå i overtræning, så smider jeg resultaterne på gulvet. Det må bare ikke ske, og derfor er jeg så utrolig opmærksom på at lytte til kroppens signaler.

Nu er jeg jo et ganske struktureret og kontrolleret menneske, der fungerer virkelig godt med faste træningsprogrammer og stramme kostplaner, og derfor er det naturligvis en mental udfordring, at skulle ‘fravige planen i tide og utide’. Det er selvfølgelig heller ikke det der sker, men det at skifte en hård bentræning ud med en lettere omgang, og en højintens spinningtime ud med en let luntetur, er da noget der bliver vendt et par gange i hovedet, inden det bliver virkelighed. Heldigvis har jeg i nogle måneder haft et samarbejde med en utrolig dygtig coach, Stina Bavnhøj, og er blevet markant bedre til at slippe kontrollen og være nærværende i stedet for – over for andre, men i særdeleshed også over for mig selv (og min krop). Og det styrker mig så absolut i at træffe de gode valg, i min kost og min træning. Jeg tror på, at det i sidste ende vil gøre en stor forskel for, hvor langt jeg kan nå – hvor lækre resultater jeg kan vise frem.

Hårdt arbejde betaler sig – styring og disciplin er nødvendig, hvis man vil gøre noget ud over det sædvanlige. Hvis man vil hæve sig over det jævne. Men det er alt sammen spild af tid, hvis det foregår med hovedet under armen og ingen forbindelse mellem krop og sjæl.