Over and out!

SÅ! Færdig med diæt – og det var på tide, skulle jeg hilse og sige. Den sidste uge endte simpelthen med at blive så modbydelig og ubehagelig, som jeg aldrig havde forestillet mig. Jeg var hele tiden træt, og det var så det, men feberen, hovedpinen, kvalmen og den tunge tunge fornemmelse i hele kroppen, og følelsen af at gå rundt ‘lidt i en anden verden’ – det var altså ikke rart, og næppe heller et sundhedstegn. Men det var de sidste dage, og de skulle overstås. Så holder man ud, selvom det sortner for øjnene og man er ved at glide af cyklen, i slutningen af en time man underviser. Man holder ud, selvom man må melde afbud til en fest man havde glædet sig helt vildt meget til, og gå hjem og putte sig under dynen, rystende af kulde, med hovedpine og helt mat i kroppen. Ja, lige dér crashede jeg – det var fredag – og der var kun sølle to dage endnu: lørdag og søndag. Så man holder bare ud, og man gør det der skal til – man giver jo heller ikke op 100 meter før mål på et marathon, fordi man har ømme trætte ben, vel? Man kommer i mål, og det var det jeg gjorde.

Men det kostede, og det må det også godt. Det må gerne koste noget at nå sine mål. Utrolig mange mennesker vil gerne i form, vil gerne tabe sig, vil gerne blive hurtigere eller stærkere – eller noget helt femte – men det må ikke rigtig koste noget. Man skal jo stadig “ha’ et liv”. Det skal jo heller ikke blive for surt. Og alt skal helst bare være en spændende rejse. News flash: ting koster! Og jo højere din målsætning er, jo mere koster det. Spørgsmålet er, om din motivation er stærk nok? Og om du ved præcis hvorfor du vil? Det er de vigtigste spørgsmål du skal stille dig selv – når de er på plads, skal du nok finde ud af hvordan du kommer i mål.

For en uge siden reflekterede jeg over, om det nu også havde været det værd. Jeg syntes især til sidst, at de ting jeg havde måtte gå på kompromis med (bryllup, 18 års fødselsdag, samvær og nærvær med mennesker tæt på mig), var en lidt høj pris, og det trak sgu tænder ud. Det talte jeg med Marc om, ved næste træning, og han sagde til mig, som sandt var, at det var en del af den pris jeg betalte for at nå mit mål, og at jeg ville komme styrket ud af det – ikke kun med en mere trimmet krop, men også mentalt styrket, fordi jeg først og fremmest havde overvundet mig selv.

Det blev sandt. Og i dag kom beviset på, at alt det hårde arbejde – ikke bare gennem de seneste 3 måneder, men gennem de seneste 2 år – det betaler sig. Jeg har længe talt om at få lavet en body age test, og hvilket bedre tidspunkt end netop nu? Som sagt, så gjort. Og resultatet….

Faktisk alder: 38 år – det er uomtvisteligt, jeg har levet i 38 år.

Body age: 28 år – med potentiale til at kunne forbedres til 26 år, hvis jeg forbedrer min smidighed….

Nå ja, jeg havde nu alligevel tænkt mig at få gjort lidt ved det dér yoga….

Så var det det hele værd? Ja, det er jeg ikke længere i tvivl om. Men kommer jeg til at gøre det igen? Nej.

Sommeren kommer til at gå med masser og masser af cykeltimer, jeg skal prøve nye (nye for mig altså!) hold: Vinyasa yoga, Hatha yoga, BodyFlow, Stram Op, Puls & Styrke, BodyCombat – det er planen indtil videre. Jeg skal have mere fokus på funktionel træning, jeg skal udendørs og træne, og jeg skal lære at bruge min TRX sele. Der er fokus på fornyelse i selve træningen, og nye rutiner. Det bliver sjovt, legende og frit – og det bliver masser af hårdt arbejde! Og kosten, den er på vej tilbage til ‘sund og varieret’ – med fokus på balance. Der skal være plads til det der skønne glas kølige rosé, den der is, eller det hjemmebagte grove brød (ja, det er jeg så pissegod til!), dyppet i lidt god olie og drysset med den lækre salt – engang imellem! Alt i balance. Og ikke skemalagt til ‘en ugentlig spisedag’, men  en del af en hverdag præget af harmoni mellem træning, kost, arbejde, søvn, samvær & nærvær, sjov & ballade – og med rum til spontanitet.

Når jeg så nærmer mig næste store projekt, så strammer vi måske lidt ind igen – det tager vi til den tid. I det store og hele vælger jeg et liv i balance. Så vil der også være større overskud til de mere restriktive perioder, med stram styring, der kan være nødvendig for at nå et mål, der kræver noget ekstra. Og de mål vil jeg altid have lyst til at arbejde med – jeg er jo drevet af resultater, af at rykke mine grænser, af det ekstraordinære.