Chokolade-kokos-lækkerier

Det her er lige for tiden mit yndlings chokolade-treat – når det ikke lige skal være et rigtig lækkert stykke chokolade, eller noget så simpelt som en chokofant… Når det skal være noget med lidt mere substans – noget der holder mig fra slikposen, men alligevel tilfredsstiller lysten til noget sødt, og samtidig giver kroppen noget den kan bruge til noget fornuftigt, så laver jeg en lille skål af det her:

50 gr 5-Gryn – eller almindelige havregryn

30 gr Dymatize Elite XT chocolate fudge (langsomt optageligt protein)

10 gr kokosmel

Bland det godt sammen, og rør det sammen med koldt vand, til det får en tyk klistret konsistens, og lad det så stå lidt og ‘samle sig’ – evt i køleskabet. Har du god tid, eller vil du bare være godt forberedt, så lav en portion og sæt i fryseren – det gør det bare den tand mere yummi. Men lad det ikke stå på frys for længe – det kan blive hårdt som en sten, og så er det ikke længere lækkert…

Det dejlige ved den her snack, er at grynene giver gode kylhydrater, som kroppen kan omsætte i brugbar energi, fra proteinpulveret får min krop noget at bygge sig op af – også på dage hvor jeg træner meget (og det gør jeg tit), men ikke helt får sat mig ned og spist noget fisk, kylling, eller hvor jeg ellers sædvanligvis får mine proteiner fra. I erkendelse af at jeg har de dage – og at de hurtigt kan sende mig lige i sukkerfælden om aftenen, fordi energiindtaget ikke fulgte med dagens aktiviteter – fandt jeg på den her snack. Den erstatter ikke ‘rigtige måltider’, men kan i en snæver vending give min krop noget at arbejde med, og mig noget der smager sødt og lækkert.

Skriv en kommentar