F for Fokus

… eller T for ’Tunnelsyn’? ’Temmelig snævertsynet’? ’Tæt på maraton’? Take your pick! Sandheden er, at med kun lidt over en uge til Copenhagen Marathon, er der ikke plads til ret meget andet end træning, kost og søvn oppe i mit hoved, når jeg altså ikke lige er på arbejde. Og det er virkelig oppe i hovedet meget af det foregår nu. For hvis formen ikke allerede er på plads, er det under alle omstændigheder for sent at gøre noget ved nu.

Så det er meget det mentale vi taler om nu, Marc og jeg. Og hvem skulle også være bedre at tale med om det? Det er jo ikke kun som træner Marc ved hvor vigtigt det er at holde fokus – mere end noget andet, ved han det fra sig selv. Som fitness atlet på ret højt plan, er Marc vant til at arbejde med sig selv og ved hvad der skal til for at nå i mål. Han er nok et af de mest fokuserede mennesker jeg kender. Han ved ikke bare hvad han vil og hvordan, han ved hvorfor, og det er i virkeligheden en af de vigtigste forudsætninger for at lykkes – hvis du ved hvorfor, skal du nok finde ud af hvordan.

Så ja, F for Fokus.

O for Over grænsen, og det har Marc lært mig – hvor vigtigt det er at gå over sine grænser for at forbedre sig. Hvor vigtigt det er, det øjeblik hvor man når sin grænse og tager beslutningen: stoppe her, eller krydse grænsen. En vigtig del af forskellen på vedligehold, og forbedring.

K for Koncentration. ”Koncentrér dig!” Siger Marc, når vi træner – ”koncentrér dig om det du laver.” Det er vejen til effektiv træning, og uundværlig i kampen for at nå resultater. Så koncentrér dig!

U for Urealistiske mål, fordi jeg er stærkt motiveret af mål jeg ikke er helt sikker på jeg kan nå – og fordi de mål sikrer, at jeg under alle omstændigheder når længere end hvis jeg blot satte mig et mål jeg vidste jeg ville kunne nå.

S for Succes – det er det vi vil have, og det er det vi får, hvis vi holder fokus på hvad og hvorfor, overskrider vores egne grænser – chokerer kroppen og bliver bedre – koncentrerer os om det vi laver når vi træner, og ikke er bange for at tage kampen op mod mål vi ikke er sikre på vi kan nå.

I næste weekend – d. 22. maj – skal vi så se om jeg har været fokuseret nok. Krydset de rigtige grænser – og gjort det nok. Været koncentreret nok. Sat mål der var urealistiske nok – eller for urealistiske. Og i går havde jeg sidste time med Marc, inden maraton. Vi talte om udfordringerne med smerter i baglår, kramper i de skrå mavemuskler, væskebalance og nye sko, og om hvordan de skal håndteres. Vi trænede og talte om en masse andet, og til sidst: ”Mener du så jeg er klar nu?” – lidt forsigtigt, lidt tynd stemme, og måske lidt blanke øjne, for jeg er jo også nervøs. Jeg er spændt, jeg glæder mig, jeg kan næsten ikke vente og jeg har sommerfugle i maven, men jeg er OGSÅ nervøs. Nervøs for ikke at lykkes alligevel. ”Du kan ikke blive mere klar!” Kort og præcist, og en hurtig opsummering af hvordan jeg skal håndtere kriserne – for de kommer.

Og han har ret – jeg bliver ikke mere klar. Skulle jeg alligevel komme til at tvivle, så husker jeg på at Marc, han ved – jeg kan.