Jeg har syndet!
Jeg hører det ofte, når jeg har personlig træning, eller kostvejledning – “Jeg har syndet i weekenden, jeg drak et glas vin og spiste lidt chokolade…”
Syndet… Et underligt ord at bruge om noget der burde være dejligt og give nydelse. Hvilket det muligvis også har gjort, i det korte øjeblik vinen eller chokoladen smøg sig kælent om smagsløgene – men så! Ærgrelsen. Skyldfølelsen. Selvbebrejdelserne. Og til hvad nytte? Det er jo sket, det er overstået, du har spist det – eller drukket det. Var det så det værd, hvis du alligevel sad og skammede dig lidt bagefter? Og slog dig selv i hovedet med manglende selvkontrol.
For hvad følger som oftest med ‘Synd’? Hvem er trofaste følgesvende? Det er ‘Skyld’, ‘Skam’ og ‘Straf’ – fedt nok! Så du spiser et stykke chokolade – eller et stykke kage, der ‘smager af kniv’, som en af mine kunder kalder de papirstynde skiver kage hun ind imellem spiser, når hun ikke vil være bekendt at sige nej tak (være bekendt over for hvem…?) – og du siger du synder, hvad sker der så bagefter? Du ærgrer dig – føler skyld, skammer dig over at du ikke kunne sige nej, og hvad så? Straf? Med hvad – mere og hårdere træning? Mindre mad dagen efter?
Er det mere og hårdere træning – hvilket det er for mange, for så er der en form for afladsfølelse i det – er det så et skridt i den rigtige retning? Lad os sige at målet var en livsstilsændring – til en sund, stressfri og velafbalanceret livsstil i forhold til kost, træning, restitution, søvn og velvære. Er straftræning så en super fed idé?
Lad os sige at målet er det samme – måske med et vægttab inkluderet, but still, en holdbar løsning og ikke et quick fix af en slankekur – og din straf er mindre mad dagen efter. Føler du dig på vej mod en god balance?
Eller var det værd at overveje den mulighed, at det var okay at spise det stykke chokolade? At det kunne nydes – bare nydes, uden uvenlige ‘følgesvende’? At du kunne vælge at sige nej tak, og ja tak, i en god balance, så ‘Skyld’, ‘Skam’ og ‘Straf’ blev sat ud af spil? Så hver en bid virkelig var det værd, og du bare kunne… ja, nyde det. For hvor meget er det i grunden værd, det nanosekunds lykkefølelse i munden, hvis det omgående afløses af tørre tæsk med tarvelige følelser, omfattende afsavn og tvangstræning? Lyder hverken behageligt eller sundt, vel? Eller for den sags skyld som et liv i balance.
Måske tænker du, at det er fjollet af mig at gå sådan op i et helt almindeligt ordvalg, som urtrolig mange mennesker bruger, dag ud og dag ind – herregud, det er jo bare en talemåde, vi mener ikke så meget med det. Gør vi ikke? Hvor kommer så følgesvendene fra? For de er der – i større eller mindre omfang.
Ord betyder noget. Og de ord du bruger til at fortælle dig selv historier om dig og dine handlinger, de har en betydning og en indflydelse på hvordan du lever dit liv, og om du når dine mål. De fortæller noget om hvordan du opfatter dig selv. Tager du dig selv seriøst? Tror du på dig selv. Og prioriterer dig dig selv – og dine mål? Hvilke historier fortæller du dig selv – og med hvilke ord?
Det betyder noget.
Full Speed Ahead 