My New Level
I slutningen af april, tilbragte jeg en fantastisk dag, på New Level Convention – en dag i selskab med ligesindede trænings-nørder, fitness entusiaster, og folk der i en eller anden udstrækning, brænder for ‘noget med fysisk aktivitet, motivation, kost og alt sådan noget’. Det var som sagt en fantastisk dag, og jeg blev inspireret på flere niveauer, men to be honest, så var det ikke dér jeg mødte mit eget New Level. Og det er heller ikke den dag det skal handle om her.
Så hvorfor overhovedet nævne det? Fordi det på en måde var den convention, der var med til at starte det jeg nu vil fortælle dig lidt om. I starten af februar mødte jeg Thomas. Det er ham der har fundet på New Level Convention. Og hvis jeg ikke allerede havde syntes det lød som en fed måde at tilbringe en dag på, så var jeg kommet til det dér, for mage til passioneret menneske skal man lede længe efter. Så da jeg kom hjem, gik jeg omgående ind på hans facebookside, og tjekkede det ud, og SÅ skete det! ‘Samarbejder med Urban Evolutionrace‘, stod der. Hmm… ind og kigge… Så meget fedt ud. Ret fedt faktisk! Og dagen efter fortalte jeg min træner Anders, at det havde jeg tænkt mig at deltage i. Bum. Fint, og vi gik i gang med træningen. Og i løbet af de følgende 4 måneder, kom jeg til at lære en pokkers masse mere om funktionel træning, om hvad det vil sige at være fit, og hvad det betyder for mig som træner og som menneske, at arbejde funktionelt med både krop og sind.
Fordi evolutionrace bød på discipliner jeg ikke tidligere havde stiftet bekendtskab med, var jeg nødt til at træne på nye måder, og rode mig ud hvor jeg ikke kunne bunde. Jeg opdagede frygt jeg ikke vidste jeg havde, jeg fik hjælp til at håndtere det, og jeg fik tilegnet mig et helt nyt mindset i forhold til min træning, min tilgang til at overvinde forhindringer på, og jeg fik et mantra, der hjælper mig med at holde fokus og koncentration, når jeg bliver presset. Hvis du har læst ‘Knubs, sved og tårer – næsten da…‘, så har du en fornemmelse af, hvor nødvendigt det var for mig, at arbejde med det mentale, og ikke kun det fysiske, for at komme hen til det sted, hvor jeg kunne gennemføre Urban Evolutionrace – og ikke bare gennemføre, men gøre det godt, få en stor oplevelse, overraske mig selv positivt, og gøre det uden frygt. 
Der var nogle rigtig seje tøser med i det race. Vi var ikke så mange piger, men dem der var, er nogle jeg er ret stolt af at kunne ‘hamle op med’. Inden vi startede, blev vi spurgt, hvor mange af os der var kommet for at vinde. I det samlede felt på ca 80 mænd og kvinder, var der 8-9 stykker, der markerede, at det var derfor de var der. Jeg vidste allerede, at min sejr var hjemme – det var bare ikke den sejr der blev spurgt til. For mig var det at stå der, og føle mig klar til det der ventede, en sejr. Og da jeg kom i mål, var jeg en vinder – i mine egne øjne, og for dem der havde fulgt mig, og vidste hvad jeg havde kæmpet med, siden februar.
Jeg havde et fedt løb. Det var hårdt, og jeg var presset, men jeg havde det mentale overskud til at nyde den times tid det tog mig at komme igennem alle 9 runder, og 9 discipliner. Jeg havde overskud nok til at føle glæden, stoltheden og den personlige sejr det var, at klatre op i et reb uden at være bange, at komme over et gelænder der var lidt højere end mig selv – og højere end det gelænder jeg havde været voldsomt oppe at slås med, første gang jeg trænede på det, tilbage i april – overskud til at nyde følelsen af at min krop var stærk og fit nok til at klare de udfordringer, der ikke var teknisk svære, men bare hårde. Overskud – mentalt overskud, glæde, sejr. Det er de følelser jeg husker fra den dag. De sidder stadig i kroppen på mig – og jeg håber de holder weekenden over, når jeg kaster mig ud i endnu 2 forhindringsløb; The Sprint og TheWarrior (begge Nordic Race), på Amager Fælled.
Det er blevet mit New Level – at træne og race på den måde. Min mentale og fysiske styrke og behændighed har aldrig været bedre, og jeg er kun lige begyndt.
Full Speed Ahead 