Jeg spiser ikke det dér!!
Sådan har jeg det ret meget for tiden – i forhold til alt, nærmest… Jeg er nået så langt, og er nu så tæt på dagen hvor min diæt begynder, og de sidste to uger har været en rutsjebanetur gennem mad-helvede – den seneste uge mest for nedadgående. Jeg kan ikke være i ret meget af mit tøj, og de fleste dage er det som om min krop strammer. I lang tid har der været rigtig mange gode dage, og nogle medium dage – nu er det bare noget crappy shit hver gang jeg ser mig i spejlet, og selv træningstøjet sidder skidt.
Da vi begyndte at trappe op i kalorier, var der lige noget tilvænning, og derfra gik det som sagt fint i en lang periode, og jeg tænkte: “det her skal jeg nok klare, det er bare mad – det kan jeg jo godt lide. Ikke tænke for meget over det, få det nu bare spist, så musklerne kan vokse sig store og fine.” Nu har jeg det sådan, at hvis jeg én eneste gang til hører ordene “det må da være dejligt, sådan bare at kunne spise løs”, så liver jeg voldelig!
De sidste to uger har jeg været ret meget på egen hånd, fordi træneren har været på en meget velfortjent ferie, og når der bare er tale om hverdagstræningen, er det ikke en stor krise, at undvære ham i to uger – men de her to uger, har det været hårdt, ikke at kunne tale med ham om hvordan jeg havde det med det dér mad, og det meget stramme tøj. Jeg har været så pivet og så frustreret, og så tæt på at give op.
Nu er han hjemme igen, og i morges fik jeg en lille kort snak med ham – og han lyttede, og forstod, og sagde alt det jeg havde brug for, og accepterede sådan set, at jeg havde nået min grænse. Jeg tror jeg nåede ‘bunden’ i morges, da jeg stod og tudede op ad ham, og var lige ved at få et sammenbrud, da han sagde at han ikke kunne træne med mig på mandag, fordi han skulle arbejde til sent om aftenen. Men som han siger; nu er han her igen, og det hele skal nok blive bedre end godt.
På onsdag træner vi, og planlægger diæt, og jeg glæder mig til at fortælle ham, at jeg ikke giver op og går på diæt før tid. Det her er en del af det – og ja, jeg bliver testet nu, men så må det være sådan. Viljestyrke er at fortsætte dér hvor man tror grænsen er nået, og man bare vil give op. Hvis man vil det nok, så fortsætter man.
Jeg vil det. Nok.
Full Speed Ahead 